AKF

Danielsen Spaceplanning har stået for transformeringen af en industriejendom i Københavns Nordvest område. En spændende udvikling fra en bilhal, til et kreativt kontormiljø.

Danielsen blev engagerede som rådgivere, da AKF Holding søgt nyt domicil og mere plads. Efter et antal workshops med ledelsen og en nærværende brugerproces, blev vi enige om at se på virksomhedens nyerhvervede ejendomsportefølje på Nørrebro, med henblik på en transformering af et bilværksted til et innovativt kontorhus. De forskellige niveauer og den spatiøse trappe, samt café/møde ’bokse’ i det høje rum, giver en fin opdeling af afdelingerne. Indretningen inviterer til forskellige måder at mødes eller arbejde på.

Efter et interessant skitseringsforløb, fandt vi formen for AKF’s nye domicil i en ambitiøs renovering og ombygning hvor historien fra bilhuset stadig lever med i kontrast til det elegante kontormiljø med en personlig aptering, hvor kunst, rå overflader, skræddersyede møbler samt de udvalgte designermøbler understøtter virksomhedens historie.

Danielsen Urban Landscape har udviklet et urbant gårdmiljø, med træ dæk og store blomsterkummer med inspiration fra nordiske markblomster, som står i kontrast til nordvests værkstedsmiljø. Husets store porte er bibeholdt, og giver et fint lys ind i det dybe kontorhus, og etablerer en fin dialog mellem et eksteriør gårdrum og kontormiljøernes interiør.

”Vi har haft et utroligt godt samarbejde med Danielsen Spaceplanning i forbindelse med ombygning fra et gammel pladeværksted til et moderne kontordomicil for AKF Koncernen. Danielsen Spaceplanning har rådgivet os igennem hele forløbet fra analysen af ejendommen til udarbejdelse af myndighedsprojekt og til valg af materialer, inventar og detailindretning. Det har givet os et færdigt resultat som vi er utroligt stolte af, hvor Danielsen Spaceplanning fra starten af projektet har haft fokus på hurtig og kompetent eksekvering, med udgangspunkt i de succeskriterier vi på forhånd havde sat op for ombygningen. – Emilie Karlsbad Meyer, AKF Holding”

Funktion
Kontor

Beliggenhed
Bispevej 2
København NV

Bygherre
AKF

År
2017

Areal
880 m²