Boston Consulting Group

Projektet for Boston Consulting Group bestod i en udvidelse af lejemålet, da virksomhedens afdeling i Norden voksede ud af deres kontorlokaler. Dermed har Danielsen Spaceplanning forestået den fulde projektledelse og bistået i kommunikation af kontraktforhandling med udlejer samt projektering af ombygningen i den eksisterende, moderne bygning. Vi har yderligere varetaget den globale kommunikation og projekt- og processtyring med både globale og lokale interessenter.

Ønsket var at få skabt et nordisk BCG-group repræsentantkontor i tråd med den oprindelige BCG-kultur, men med et nordisk design-twist. Brand-implementeringen er derfor udviklet ud fra den eksisterende designflade og virksomhedens brand-identitet samt i forhold til BCGs kontorer på andre etager i samme bygning.

BCG havde ønske om at arbejde med en anden form for zoner, idet denne etage skal fungere som repræsentationskontor. Det betyder, at der bl.a. er bygget et board room, der både skal kunne realisere 48 siddende mødedeltagere, deles op i to individuelle mødelokaler og yderligere fungere som town hall meeting rooms, med op til 60 deltagere. De akustiske forhold er derfor en vigtig faktor i designet, lige såvel som der er lagt vægt på udviklingen af fællesfaciliteter, break out points, phone booths, coffee lounge-omårde og et wellness-rum.

Funktion
Kontor

Beliggenhed
Kalvebod Brygge 24
København K

Bygherre
Boston Consulting Group

År
2015

Areal
1.200 m²