DANIELSEN URBAN LANDSCAPE SØGER PROJEKTERENDE LANDSKABSARKITEKT

Hvem er vi?

Vi er en landskabsarkitektvirksomhed i rivende udvikling og søger derfor en erfaren landskabsarkitekt.

Vi sidder i Københavns hyggeligste miljø midt på Christianshavn, i smukke store lokaler med god plads, vores egen lille gårdhave og rigtigt gode kollegaer.

Vi kan lide at arbejde alsidigt og forsøger at gøre hver enkelt opgave til et unikt projekt.

Vi beskæftiger os primært med gårdrum, kantzoner, atriumgårdrum, taghaver, pladser og byrum primært i København og omegn og ca. 80 % af alle vores projekter bliver realiseret.

Hos os vægtes professionalisme herunder både faglig og personlig udvikling gennem engagement, efteruddannelse og studieture og vi planlægger pt. en tegnerejse til Sydeuropa.

Danielsen Urban landscape er en del af Danielsen, der også tæller Danielsen Architecture og Danielsen Spaceplanning. Det tætte tværfaglige samarbejde med arkitekter gør, at vi er med fra første skitse, hvor vi vidensdeler og landskabet har indflydelse helt fra start.

 

Hvem er du?

Det er vigtigt at du har minimum 5 års erfaring fra en anden fagligt relevant virksomhed og har specifik erfaring med alle faser fra skitseprojekt, projektering til fagtilsyn.

Hos Danielsen Urban Landscape vil du arbejde både i projektgrupper og selvstændigt, så det er en forudsætning at du kan begge dele.

  • Du har projekteringserfaring
  • Du kan skabe fremdrift på sagerne
  • Du har kendskab til alle faser
  • Du har forståelse for målsætningen, kan fastholde fokus og agere hurtigt og ansvarligt
  • Du kan lide at arbejde med flere sider af faget og på tværs af faggrupper
  • Du er nysgerrig i dit arbejde og fokuseret på detaljer såvel som helhed.
  • Du laver kvalitetssikring og har daglig sparring omkring løsninger med dine kollegaer.

 

Er du vores nye kollega?

Ansøgning, CV og portfolio bedes fremsendt til job@danielsen.eu. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at skrive til Mette Enggaard Rasmussen job@danielsen.eu.

Ansættelse: Hurtigst muligt. Samtaler vil blive afholdt løbende.