Dupont

Bygningerne, der i dag er flerbrugerhuse for en række internationale virksomheder, var i mange år Nordic Sugars hovedsæde i Danmark. Sukkerlager, fabrik og administration var samlet under taget på dette pulserende pakhuslignende hus fra 1912. Historien om den danske sukkerindustri fortælles i bygningen, og får kolorit gennem den omtanke, som renoveringen har vist for ejendommens værdier, der er indlejret i det solide renoveringsarbejde. De oprindelige og helt unikke betonkonstruktioner er visse steder blevet blotlagte, en jerntrappe med gesvejsninger er opdateret og lagerhallernes gamle tømmerbjælker står som en skulpturel indramning af de nye, tidsvarende lokaler. Kernerne i bygningen er blevet fjernet for at gennemlyse bygningen og åbne op. Åbningen af bygningens indre har givet plads og mulighed for at renovere med funktion og anvendelighed for øje. Der er skabt nyt kantineområde, mødefaciliteter, showroom, direktionslokaler og sågar et motionsrum for husets brugere. Alt, hvad der hører sig til for at afspejle en moderne samtid og et moderne arbejdsliv, er medtænkt. Indgangsområdet er det eneste nye, der er lavet på bygningens smukke, røde facade, hvis klassiske, københavnske teglsten er bevaret.

Funktion
Kontor

Beliggenhed
Langebrogade 1
København K

Bygherre
Dupont

År
2014

Areal
7.000 m²