Smedegården 12

Projektet ved Smedegården 12 revitaliserer den tidligere industrigrund og transformerer den til et nutidigt boligkvarter med ca. 156 boliger fordelt på 4–5 etager, et Mobilitetshus med parkering og konditag samt et centralt placeret Fælleshus. Boligbebyggelsen disponeres som en åben, fragmenteret karré, hvor mindre længer skaber varierede byrum med gode dagslysforhold og en menneskelig skala.

Beplantningen tager afsæt i de lokale grønne oaser i Ishøj Kommune – især Ishøj Strand og Ishøj Sø, som begge ligger mindre end to kilometer fra området. Ved at spejle deres naturtyper skabes en tydelig sammenhæng til det omkringliggende landskab, samtidig med at nye levesteder etableres for de arter, der allerede findes i lokalområdet.

Beplantningskonceptet består i grove træk af en sammenhængende flade med enggræs. Langs kanten af området arbejdes der med kantvegetation i form af buske og træer, der bidrager til afgrænsning og variation. Centralt i området ligger en græsplæne, som omkranses af mindre bakker. Disse skaber læ, rumlighed og mindre zoner, der inviterer til leg, ophold og samvær. Den centrale del er beplantet med hjemmehørende arter af buske og træer, som understøtter både biodiversitet og stedets karakter.

Der arbejdes med en disponering, hvor hver bolig får en mere privat terrasse mod kantzonen og en mere åben terrasse mod områdets midte. Her fungerer enggræsblandingen som en naturlig forlængelse af terrasserne, mens beplantning med buske og træer skaber grønne lommer og en diskret afskærmning mellem de private og fælles arealer.

Omkring fælleshuset er der etableret prydbede med stauder og løgplanter, som skaber en inviterende stemning og indbyder til ophold.

Læs mere Læs mindre

Funktion
Boliger

Beliggenhed
Smedegården 12
Ishøj

Bygherre
SophienbergGruppen

År
2025 -

Areal
11.000