Vesterborg

Kun et stenkast fra Frederiksberg Have ligger den smukke ejendom Vesterborg. Med sine 74 lejemål er der et stort ønske om at forny gårdrummet, så det imødekommer de behov, som beboerne i ejendommen har og samtidig lever op til den kvalitet, og det udtryk, som ejendommen rummer. Gårdrummet bæger præg af at være udtjent, og de eksisterende forhold måler sig ikke med den prominente bygning.

Til at forny gårdrummet vil oaser med frodig beplantning invitere til ophold i større eller mindre grupper. Beplantningen tager afsæt i klassiske stedsegrønne planter, der forbinder gårdrummet med resten af området. Her er plads til leg for de mindste og lange bænke til slappe af på, samt nyde gårdrummet fra. Terrasser i natursten danner mindre zoner med gode solforhold, og større græsarealer giver fleksibilitet og forskellige anvendelsesmuligheder.

I kanten langs facaderne er en ny, retningsløs flisebelægning, der imødekommer funktionalitet, så renovation og dagligdagens flow håndteres optimalt. Som ramme om det indre gårdrum anlægges et linjedræn, som er et enkelt, men tydeligt greb til at håndtere regnvand, hvilket giver tryghed for beboerne. Sammen med et omfangsdræn langs facaden, fremtidssikres ejendommen mod fugt og udfordringer med nedbør, så kvaliteten og æstetikken opretholdes.

Til at håndtere renovation, cykler, barnevogne og vasketøj placeres skure i høj kvalitet. Skurene har trælameller på siderne og sedumtag, hvilket gør dem flotte at se på fra de forskellige etager.

Funktion
Boliger

Beliggenhed
Frederiksberg

Bygherre
Vesterborg

År
2024-

Areal
1.000 m²