Danielsen Architecture / Urban Landscape og MT Højgaard projektudvikling har vundet udbuddet af Kildegården 1, hvor der skulle bydes ind med både et projekt og en pris for grunden.
Vinderprojektet omfatter 35 boliger med 3 og 4 værelser. Alle boligerne får enten egen have eller altan, og på toppen af de i alt 5 forskudte byhuse, etableres 5 penthouse boliger, som med 3 individuelle altaner, bliver boliger i særklasse. Byggeriet certificeres enten med DGBN eller Svanemærke.
Landskabet kendetegnes ved synlig håndtering af regnvand samt frodig struktur for beplantning med fokus på formgivning og plantevalg, og gode forbindelser til de mange omkringliggende kulturelle attraktioner.
Se mere om projektet her